Sommertur 2016

Lørdag 6. august drog vi på sommertur.

Første stop var Lissy og Erik Andersen, hvor vi blev beværtet med et pragtfuldt morgenbord.

Det trak dog lidt i deltagerne om at få lov til at kigge på kaninerne. Erik har i mange år avlet Lille Sølv, vildtgul, men også Hermelin har været en fast bestanddel i den store stald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ungdyr, Lille Sølv, der endnu mangler at få alle de hvide hårspidser.

Debatten om unger med dårlig mave blev vendt og Eriks produkt er æble-eddike, der anvendes med et "skvæt" til 10 liter vand:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10 liter er nok meget for en lille avler, men så kan man jo dele.

 

Videre til Morten Andersen, der i flere år har kæmpet med Hermelin, hvid, blåøjet. Et par dårlige år medførte, at bestanden faktisk var ved at være væk, da der pludseligt kom hjælp fra sydjylland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom det er udenfor udstillingssæsonen har denne han svært ved at skjule de typemæssige kvaliteter. Flot rundt hovede med samlede ører. Mortens anden race er Havana, brun. Det må formodes at de brune er favoritterne, idet der er indkøbt en kælehund i samme farve.

De medbragte madpakker blev nydt på Mortens terrasse med fri udsigt til bassinets store og flotte karper.

 

Videre ad snørklede veje til Jørgen Andersen, hvor hovedbestanden er Blå Wiener. Bure i kun en etage og med fodring fra oven - det virker nemt og smart, men det kræver plads.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forgrunden en kartoffelsorteringsmaskine, som Jørgen har istandsat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jørgen demonstrerer brugen af "favnmålet".

En deltager forsøgte uden høje point for punktet "Udførelse".

 

Foreningen skyldte deltagere, at vi vendte ned forbi Fyrkat. Det der med GPSer og vejarbejde gjorde det til en sjov, men lidt langtrukken, oplevelse at finde frem. Vel ankommet kunne Esben give en flot opdatering omkring Trelleborgenes indretning og historie:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turen sluttede med Pariserbøf og vafler med karamelsovs i Virksund sejlklub.

En deltager skulle lige prøve kræfter med den lokale vilde favna:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatet: Krabberne 1 point. Drengene 0 point.

 

 

Tak til vore værter. Det var en fornøjelse at besøge Jeres smukke stalde og opleve Jeres gæstfrihed.

Vejret - det var med os som sædvanligt. Når vi var inde faldt enkelte lette byger og når vi var ude skinnede solen på kaninfolkene.