Juleafslutning 2017

 

Det lykkedes at få et foredrag af DKs største mentor, tidligere dommer, importør, redaktør af tidsskriftet, formand, kasserer, sekretær - ja bare nævn en foreningslederstilling eller tillidsjob i DK, så har Carl Aage Sørensen bestridt jobbet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den lille brune bog er DKs Kaninstandard udgave 1 fra 1921.

 

Carl Aage, i sit sædvanlige Es, gav tilhørerne en uforglemmelig aften med sit foredrag om 70 år med kaniner og en stadig kontakt til hobbyen. Carl Aage fik sine første krydsningskaniner i 1947, men allerede 2 år senere kom der Hvid Land og Alaska i skuret. Carl Aage fortalte levende omkring arven med kærlighed til og egenskaben at have en skabertrang for dyr, som han mener stammer fra bedstefaderen, der nåede at udstille fløjtyren i Rød Dansk Malkerace på Bellahøjskuet.

Ingen glemmes, når Carl Aage deler roser ud til de mennesker, der har været ham en stor og god inspirator.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Importen af Satin, elfenben der prydede stalden og mange udstillinger i 40 år, udgjorde kun 1,1 og trods de mange år med opdrættet blev senere kun udført 2 nye importer med henholdsvis 1,1 og senere 0,1.

De smukke erindringsmedaljer, som hidtil havde været gemt i skuffen og aldrig tidligere vist frem, kom til fuldt skue på aftenen, hvor Carl Aage havde jubilæum på 65 år for sit første foredrag og desværre for alle ikke fremmødte postulerede han, at dette var det allersidste.

Juleafslutningen indeholdt selvfølgelig også et pakkespil og Carl Aage fik da også en vindergave med hjem.

Det behøver vel ikke tilføjes at vores alt-om-kaniner-vidende-mand under gløggen og æbleskiverne havde mere kaninhistorie at dele med vi taknemlige tilhørere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Æbleskiver, gløgg, kaffe og småkager som afslutning på foreningsåret.