Sommerturen 2020. 29. august.
Tilslutningen var ikke den største i foreningens historie. Vi formoder, at Covid-19 spillede en rolle med dette.
Vi mødtes hos Hanne, Michael og Frank Kristensen i Lerbjerg. Her var masser af kaniner at studere.
Efter kigget på de mange kaniner og fjerkræet skulle de medbragte klemmer nydes.
Et vejromslag med knitrende lyn, rumlende torden og vand i samme tykke stråler som en nyafkalket bruser medførte at opholdet i det nederste kaninskur blev mange minutter forlænget. Det betød så, at de i forvejen kælne Deilenaar blev nulret lidt mere.
Madpakkespisningen måtte grundet vejrliget flyttes fra haven til stuen.
Frank fortæller i øvrigt at et par importerede Lille Rex, castor og deres afkom ender med hårløse områder i pande og næse, idet de kræver en kælefinger hver gang, der fodres.
Næste stop på turen var hos Jytte og Kristian Dalsgaard i Skødstrup.
Her er ikke kaniner i hobetal.
Man kan holde sig til en race, Lille Tysk Vædder, vildtgrå.
Hvordan skal vi udtrykke det, men her fremvistes et lille kaninhold med blot 20 rum og et tillæg på kun 8 unger årgang 2020. Men hvad gør det, når alle er af udstillingskvalitet.
Hjertelig tak til værterne for at vise deres hobby frem.
Lille Rex. Franks mål var at opdrætte racen i brun. Der kom bare aldrig nogen af kvalitet. Derfor blev målsætningen ændret til sort og nu er der variation.
Samme kuld med sort, brun, blå og egern (gråblå med brunanlæg).
Lille Rex, sort.
Lovende ungdyr
Projekt silkehøns.
Et af dueslagene.
Gamle Danske Parykker og Italienske Mæfikker.
Naborummet bebos af de konstant nikkende Mookeer.
Kristian fremviser en ung han med en rigtig god bagkrop.
Lille Tysk Vædder med flot hovede og ørestilling.
For enden af haven ligger Kalø Vig med udsigt til slotsruinen.
Vi får historier om undergrund med sand og plastisk ler samt de vilde planter, der også kan spises.
Havens lidt anderledes flora studeres.
Kartebollen er en fast beboer i haven.
Vestjyderne var også noget benovede over egetræet med en diameter på mere end 2 meter.
Daugbjerg Dås lå lige på hjemvejen.
Græsset var vådt, så Ellekongen blev ikke forstyrret af vores tramperi.