Sommerturen 27. august 2022.

Vi mødte ind klokken 10.oo  hos Kaj Kristensen i Brovst, der arbejder med Rex i varianterne hvid, rødøjet og blå. Erkendelsen at to varianter kræver burplads oplevedes med den igangværende bygning af en stribe udendørs bure. Forbedring af de blå var forsøgt via castor og havde blandt andet resulteret i en ganske smuk Rex i varianten vildtblå.  

Næste besøg var hos Kajs søn Kristian Mose, der også avler Rex. Favoritten på adressen er dalmatiner, sort og der er ikke tvivl om, at målsætningen er at avle den optimale dalmatiner. Kristian har stor fokus på såvel tegning som pelskvalitet. Lærdommen fra en tysk avler om i rimelig grad at anvende enkelte overtegnede dyr i avlen var af stor vigtighed for at beholde den intense sorte farve og det var tydeligt at det gode råd blev fulgt.

En kaninavler skal altid huske at lukke lågerne forsvarligt efter fodring eller kaninkrammeri. Den var smuttet en enkelt gang og resultatet endte i parring mellem dalmatiner, sort og en hvid, rødøjet. Udkommet med de ensfarvede sorte unger formodes at ende som forskellige gryderetter i husets køkken.

Lærdom er en del af formålet med vores sommerture. Hos Kristian blev demonstreret at alle kaninerne sidder i plastbakker i burene. I bunden bruges spåner og ovenpå et godt lag halm. Når der skal muges ud, er det bare at flytte kaninen og løfte bakken ud og tømme den i trillebøren eller traileren.

Sidste visit på ruten var hos Torben Christensen, der avler Tan, sort i den nyindrettede lækre stald. Efter flytning fra Djursland skulle kaninerne huses i et ældre maskinhus, hvilket vejrguderne var ganske uenige med ejeren omkring. En mindre orkan fjernede taget på bygningen og så måtte kaninerne flyttes til den gamle stald og det er nu en god løsning, idet Torben ikke mere skal traske ud i regn eller storm for at nyde kaninbestanden.

Også Torben anvender bakker i burene, men dog hjemmegjorte af træ og al møget køres med trillebør til grundens store komposthjørne. Herude på den sandede jord kommer det givet til at gøre stor gavn mellem kartofler og frugttræer. Fuglelivet oppe mod nordvest er til tider beskedent og derfor havde de allerstørste gedehamse, vi har oplevet, taget en af de ophængte fuglekasser i brug.

Da vi havde nydt de medbragte klemmer på Torbens terrasse vendte vi bilerne mod Bulbjerg, der er landets eneste fuglefjeld. Fjeld er vel lidt forkert, idet materialet udgøres af kridt tilsat lidt beton øverst af landets gæster først i nittenfyrrerne. Fra toppen er der 47 meter ned til strandkanten og man kan stadig ane resterne af Skarreklit, der væltede under en orkan.

Den planlagte tur rundt om knolden er ikke muligt for øjeblikket grundet en mindre sammenstyrtning med nogle hundrede tons kalk og myndighederne anser risikoen for efterskred for sandsynligt. Traveturen ned mod vest ad græs- og sandstier samt sparsomt vedligeholdte trætrin er en tung ting, men er det rene vand sammenlignet med turen op igen, som virkelig sparker til folk med svag muskulatur og slidte lunger. Heldigvis findes også en genvej til den lavtliggende vestlige parkeringsplads.

Det var tid at sige farvel til Birgit og Leif helt ude fra Hvidstenkanten, som havde gjort os følgeskab. Hyggeligt at andre også ser værdien i at opleve og lære af andre kaninavlere og dejligt at være sammen på tværs af foreninger. Dermed være sagt at ingen foreninger har nok i sig selv.

Mange tak til vore værter for gæstfriheden. Det var lærerigt at opleve Jeres måde at holde kaniner på og en fornøjelse at se kaninerne havde bure i en størrelse, så de kunne røre sig.